Indtast søgning
Huskelisten til min skiferie  
27.02.08 Kl. 21:43  |  Af hansen  |  12 kommentarer
Hej
I weekenden står den så på årets skiferie. Dennegang til Norge hvor jeg er sikker på godt skivejr.

Jeg har så igen i år fundet min huskeliste frem som jeg har tyvstjålet af pistepiraterne. men sådan er det jo på nettet.
Nogen ta'r nogen gir - nogen guitar...

Tøj:
Skijakke.
Skibukser.
Sportsundertøj.
Handsker (flere par). Jeg tager som regel tre par med i forskellig tykkelse for at være sikker på at have nogen i den rette "temperatur".
Skisokker.
Mange t-shirts. Jeg bruger kun sportsundertøj og skisæt. Hvis det er koldt tager jeg også en t-shirt udover.
Shorts. Nej, jeg er ikke blevet skør. Shorts kan være ret gode hvis man fryser måsen, men ikke om benene. Stolelifter kan typisk give den slags gener.
Almindeligt tøj.
Pandebånd.
Halstørklæde.
Rørhalstørklæde. Der er det bedste til skiløb, for der er ingen ender, der kan genere.
Kasket. En kasket er rar at have med i bussen når man skal sove. Man kan dog også bruge et pandebånd, som Jesper gør her.


Udstyr:
Ski + stave.
Skivoks.
Skistøvler.
Skibriller.
Solbriller. Det er vigtigt at de slutter rimeligt tæt - ellers får man tårer i øjnene når man flyver ned over pisten.
Støvletørresystem. Det er guld værd, tørre støvler hver morgen.
Sovepose til bussen. At sove godt i en sovebus kræver særligt talent. Over og underkøjen ud mod vinduet bliver som regel hundekold i løbet af natten. I overkøjen mod gangen har man ofte følelsen af at falde ud hele tiden og ens arm falder konstant ud over kanten. Den bedste løsning på de mindre optimale forhold er efter min mening at tage en sovepose med. Den gør vindueskøjen tålelig og samtidig kan man få styr på ens arm, hvis man skal ligge i "øvre gangkøje".
Lavinebipper.
Mobiltelefon.
Kamera + stativ + film (200 ISO). Jeg har en minitrefod på ca. 15 cm, men den er ikke særlig egnet til skiferier, for der er sjældent et sted at stille den. Jeg har planlagt at kigge efter et "teleskop-spyd", dvs., et stativ der er et sammenklappeligt spyd. Den har jeg godt nok droppet til fordel til et godt digitalt kamera..

Mini MagLite. (Til bussen).
Bæltetaske.
Lille rygsæk.
Værktøj til ski og støvler. Pas dog på med at køre med lange skruetrækkere - falder man kan man være så uheldig at blive spiddet.
Fil til skikanter.
Imprægneringsspray.
Snor.
Små stålringe.
Elastikker.
Lommekniv.
Gaffa tape. Gaffa tape kan bruges til mangt og meget, f.eks. lappe mindre huller i et skisæt.
Kinesertråd og nåle. Specielt billige skisæt kan få brug for en reparation i løbet af ugen.
Liftkortholdere (Træk-og-slip-snor + overarmslomme).
Lette sko. Det er en fantastisk befriende oplevelse at tage skistøvlerne af umiddelbart efter at man er trådt ud af bindingerne. Faktisk er det så rart, at jeg gerne kører en hel dag med et par sko i rygsækken.
3-4 store plastikposer. (Til vasketøj m.m.)


Forplejning:
Druesukker. Rigtig godt på bjerget, tag med hjemmefra, så er du sikker på at have noget. Jeg plejer at spise 2-3 pakker Dextosol på en skitur.
Compeed. Vabler kan komme de mest mystiske steder, f.eks., på skinnebenet.
Plaster + miniforbindingskasse.
Støttebind.
Papirservietter.
Madpapir + sølvpapir + plasticposer. En daglig madpakke kan gøre en skitur væsenligt billigere, men det kræver jo lidt indpakning.
Mad til bussen.
Toiletsager + vat.
Læbepomade.
Vandflaske (0.5/1.0 Liter). Vand er vigtigt når man løber på ski. De fleste drikkevarer man kan købe på bjerget er faktisk vanddrivende (øl, sodavand, Jagatee, etc.).
Knæbind.
Talkum.
Solcreme.
Vaskepulver.
Rejsevækkeur.


Andet:
Settlers. Et fantastisk spil.
Kort.
Discman + musik + batterier.
Høretelefoner der kan sidde fast på øret. Skal man køre alene kan det være ret fedt at høre lidt musik. Har man en discman med anti-shock er det perfekt. Min er ret dårlig, men jeg havde absolut ingen problemer i Saalbach.
Bøger.
Papirer, penge, pas, kreditkort.


Ekstra grej hvis man skal bo i lejlighed:
Tørresnor.
Lille radio til lokale vejrudsigter.
Kaffe + termokande.
Sengelinned + håndklæde + viskestykker.
Sølvpapir til madpakken.




Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner 3.0 stjerner fra 1 brugere

Kategori:  Fri debat    Action:    Kommentarer (12)       RSS Feed



Gæst sagde 08.08.16   |   Kl. 13:17
Hej Hansen,
God liste! Tak for det.
Hvilke skibukser bruger du? Nogle, der kan findes her evt: http://www.gumpel.dk/kategori/skibukser ?

Gæst sagde 28.10.13   |   Kl. 20:13
hold da op hvor er der mange ting man skal huske for at få en rigtig god skiferie! Men hvad gør man ikke for at få succes på sin første skirejse til de østrigske alper. Wagrain here I come

Gæst sagde 11.02.10   |   Kl. 09:43
Virkelig en lang huskeliste. Men noget så vigtigt som kondomer er ikke på.. De tre p'er, pas penge og præservativer.

Tilføj kommentar

   Kode:



Blog og vind

Vær aktiv i bloggen og vind kolde kontanter. Vi præmierer både dig, som skriver de fleste blogs og dig, der får de bedste ratings.

Søg på bloggen

Nyeste indlæg

0
21.10.19
0
13.10.19
0
13.10.19
0
13.10.19
0
05.10.19