Indtast søgning

destinationkort fra Bad Gastein

 

Bad Gastein er anderledes, speciel og spændende end alle andre skisportsbyer i Alperne. Oprindelig var byen et velbesøgt kursted, men har nu mindst opnået samme popularitet som skisportsmekka. Skiområdet er rigtig godt for alle – måske dog mest for den, som har lidt erfaring.

Skiløbet og –området

Bad Gastein og Bad Hofgastein er beliggende i smukke omgivelser i den aflange Gasteinerdal. Smukt beliggende 1000 m over havets overflade tilbyder Bad Gastein et skiområde, hvor der blev holdt VM helt tilbage i 1958.
202 km afvekslende pister snor sig igennem et af Alpernes smukkeste naturområder, godt ”bundet sammen” af 47 lifte med en kapacitet på 71.118 skiløbere i timen. Skiområdet er for størstedelens vedkommende for de lidt mere øvede skiløbere, idet de røde pister er i overtal, men der også masser af pister i de ”lettere” farver.
Generelt er området ved Stubnerkogel (Bad Gastein) sværere end på Schlossalm (Bad Hofgastein).
I området finder du rigtig gode muligheder for off pist under sikre og kontrollerede forhold. Og snowboarderne har også gode muligheder i Bad Gastein, idet der findes både funpark og halp-pipe i området. Bl.a. lægger Bad Gastein hvert år sne til en afdeling af worldcuppen i snowboard.
I skizentrum Angertal ligger “KIDS Park”, som er børnenes egen park på ikke mindre end 8.000m2. Her er mulighed for at lege og lære, og rullebåndene gør det nemt og sjovt for de små at komme igang. Ved toppen af Stubnerkogel liften er der med liftkort fri adgang til et Fun Center med bl.a. fri internet adgang, børne-biograf, bordfodbold, playstation m.m.
For langrendeløberne er området et af de bedste i Østrig, med 90 km præparerede langrendsløjper i fantastiske omgivelser
Afterskiing er et kapitel for sig. Her har man indtryk af, at hele Europa mødes og fester til live-musik med masser af ”gang-i-den”.
Byen

Byen Bad Gastein er helt fantastisk – bl.a. på grund af dens varme kilder, som kan opleves i byens store udendørs badeanlæg med 34 grader varmt og helbredende kildevand. Når man er blevet helbredt kan man tage videre til byens moderne casino eller tage på shopping i de spændende butikker.

Tilbage til destinationsiden